Ny udbyttefremgang i planteproduktionen - SEGES Projektsitet
De danske høstudbytter i korn og vinterraps er over en årrække steget mindre end i vores sammenlignelige nabolande, og samtidig er proteinindholdet i det høstede korn faldet markant.
Ved dyrkning af vinterhvede og vårbyg er udbyttet og kvaliteten af den høstede vare af stor betydning. Ikke mindst indholdet af protein er afgørende for mulighederne for at anvende vinterhvede til brød og vårbyg til malt. Et højere indhold af protein i korn til foder vil endvidere være medvirkende til at reducere behovet for import af sojaprotein.
Der er derfor behov for at undersøge, hvordan indsatsfaktorerne kan optimeres, så udbyttet øges, og kvaliteten forbedres, uden det går ud over udnyttelsen af indsatsfaktorerne i marken.
Formålet med projektet er at opnå et markant højere udbytte og en tilfredsstillende kvalitet i vinterhvede, vårbyg og vinterraps gennem en øget intensitet i dyrkningen, samtidig med at der sikres et økonomisk og miljømæssigt robust produktionsmiljø.
Talrige forsøg viser merudbytter fra 1 til over 3 hkg pr. ha for at placere halvdelen til hele kvælstofmængden ved såning. Alternativt kan du blande gødningen i udsæden, men vær opmærksom på risikoen for svidningsskader.
I vinterhvede sidder bladlusene normalt i akset og er nemme at ramme med sprøjtevæsken. I vårbyg foretrækker lusene at sidde i bunden af afgrøden, og det gør det både sværere at opdage og bekæmpe dem.
Afgrøderne er mange steder kraftige og tætte efter den milde vinter. Læs, hvordan du tilpasser den første tildeling af kvælstof efter afgrødens tilstand og jordens N-min.
Desværre har COWI ikke anvendt den nyeste viden i den netop offentliggjorte rapport, hvor danske miljøregler sammenlignes med reglerne i nogle af vore nabolande. COWI og NaturErhvervstyelsen er ellers løbende gjort opmærksomme på dette.
I forsøgsserien Ny udbyttefremgang høstes der i år meget høje udbytter. Ved de mest intensive behandlinger er det høstet 11-12 t i vårbyg og knap 15 t i vinterhvede.
Der ses en stor variation i opnåede udbytter mellem bedrifter. Afgrøder klarer sig forskelligt på den enkelte mark. Opgør udbytter på markniveau over flere år, og sammenlign de opnåelige økonomiske resultater for det bedste afgrødevalg
